Vi håber, du nyder sommeren. Måske har du allerede haft lidt ferie tidligere på sommeren. Hvad enten du ligger på stranden eller befinder dig indendørs grundet sommerregnen, er det altid hyggeligt med en god bog.
Her på Solentro vil vi meget gerne dele vores bedste tips til sommerbøger - måske kan du lade dig inspirere, hvis du allerede er nået gennem bogreolens udvalg.
Paulo Coelho - Alkymisten. Dette er en tidløs bog, der fortæller om vigtigheden af at følge sit hjerte og ikke opgive sine drømme.
Nick Hornby - High Fidelity. Nick Hornby skriver her på fantastisk vis om musikkens verden, og på en forunderlig måde kobler han hverdagens banale episoder med en specifik sang eller følelse, og fortællingen bliver herigennem ganske levende.
Philip Pullman - Det Gyldne Kompas. Denne bog kan læses af alle, både børn og voksne, der vil sætte stor pris på fortællingen. Den sætter gang i fantasien og fører dig ind i et helt nyt univers.
Ayn Rand - Og verden skælvede. Denne episke historie beskriver på unik vis kampen mellem det gode og onde. 1200 sider, der er en sand fornøjelse!